Nathans gods [s][v][a]

Nathan var hjemme i sit gods. Han kunne godt lide at være der. Der var ikke støvet. Ikke sådan rigtigt. Han havde lært at holde huset rent med magi, men selv en old gammel vampyr kan overse noget i hjørnerne. Gardinerne var trukket for. Det var midt på dagen og solen skinnede. Solen brændte.

Han havde inviteret en vampyr her hen. Sarah, hed hun. Han havde underligt nok aldrig mødt hende, men havde besluttet sig at møde hende og inviterede hende derfor på Elver. Elveren var en gammel kone og var samme race som Kiel. Det frydede Nathan. Snart skulle de æde en af Kiels race.

Nathan ventede på Sarah nede i entreen. Huset var meget stort og hun skulle endelig ikke fare vildt. Nathan bar en sort skorte der fremhævede han brystkasse. Han havde sat sig hår op en sofistiskeret hestehale og han bar sorte læderbukser. Hun kunne være her nå som helst.

Sarah skyndte sig afsted i skyggerne...Forbandede sol! Tænkte hun og skyndte sig videre. Hun havde haft svært ved at vælge tøj i morges og var kommet sent afsted.
Endelig! Hun drejede ned af en lettere afsides vej og satte farten lidt ned.
*Se proffesionel ud, du er sej og selvsikker.
Hun slentrede ned af gaden, hen mod huset mens hun undrede sig over hvorfor hun aldrig havde stødt på Nathan før.

De store døre ud til åbnede sig da Sarah nærmede sig. Nathan blev i skyggerne i entreen. Han var over tusinde år og den midste berøring af sol, hvis få konsekvenser. Nathan kunne høre den gamle zitawan elver beklage sig. Hun vidste godt at hun snart skulle bides af Sarah og Nathan.

"Sarah, kom in. Kom ind" Nathan var trods alt en gentleman.

Sarah smilede og trådte kort ud i solen inden hun kunne slappe af i skyggernes af Nathans skræmmende store døre.
Heej, mange tak. Sara smilede og trådte ind ad døren.
Hendes mørkerøde haremsbukser viftede lidt i vinden og den lille, sorte jakke hun havde besluttet sig at tage udover hendes sorte tanktop der smøg sig om kroppen på hende, gad lyd fra sig da vinden skuppede rundt med lynlåsen.
Hun kiggede kort på Nathan og smilede så igen.

Nathan vidste ikke hvordan han skulle hilse på hende. De var begge vampyrer, men om de havde noget til fælles vidste han ikke. Nathan kunne svagt høre den gamle kone jamre. Han smilede og sagde indforstående: "Vores middag".

Han håbede ikke at Sarah var 'vegetar'.

"Jeg håber du sulten?"

Vores middag ? Sarah var uforstående et øjeblik, men forstod så og smilede let
Det gik op for hende at det var næsten to uger siden at hun sdist havde spist.
Hun havde været "vegetar" de første 100 år, men til sidst overmandede sulten hende og siden da havde hun kun spist når hun følte det dybt nødvendigt, hvilket det sidste stykke tid havde været oftere og oftere.
Sarahs mave rumlede, det var ikke højt, overhovedet ikke, men Sarah syntes at det løs som et jordskælv. Hun håbede ikke at Nathan hørte det.
Det er jeg faktisk, tak. sagde hun og smilede lidt forførisk. Nathan var nuttet, på en læder, jæger-agtig måde

Nathan knipsede og en stumtjener flæj frem til at tage i mod hendes overtøj. Nathan knipsede igen og kvinden skreg kort inden der lød et splat.

"Middagen er severet"

Nathan førte dem ind i et stor rum med et langt træ bord. Der stod to skåle med rødt 'suppe' på hver side af bordet. I det ene hjørne buldrede en brændeovn. Men den var kun for hyggens skyld.

jack var gået lidt rundt i det rige område solen skinnede lystigt han gik forbi et stort hus hvem mon der boede der han gik over og bankede på

Sarah hængte sin jakke på stumtjeneren og kiggede rundt. Huset var stort, større og finere end noget hun nogensinde havde været i.
Ved lyden af splattet løb det koldt ned af Sarahs ryg, og hun skuttede sig let.
Hun rettede sig op igen, ikke fordi hun overhovedet var på højde med Nathan. Hun unne godt li´ hans hjem, her var hyggeligt.
Hun fulgte efter ham og kortlagde hver en lille ting i hendes hjerne.
Hun blinkede da hun så skålene og stod stille et øjeblik. Det var overvældende.
Så fik hun samling på sig selv igen, kiggede op på Nathan og smilede.
Tusind tak
Hun havde altid elsket brændeovne, hyggelige uden at være tuttenuttede.

Lige som Sarah havde sat sig bankede det på døren. Nathan regnede ikke med at få gæster, så det kom faktisk bag på ham. ..og lige som de skulle til at spise. Pokkers.

"Hvis du vil have mig undskyld", sagde Nathan og skyndte sig ud til entreen. Han knipsede og døren åbnede sig knirkende. Nathan så på Jack. Han havde ulvelignende træk i ansigtet. En vareulv.

Ude fra skyggerne talte Nathan til ham: "Kom inden for, vareulv. Vi skal lige til at spise"

"hvad hvordan vidste han det" tænkte jack for sig selv "tak min gode herrer" jack gik ind og stilte sig op af væggen han var egentlig ikke sulten dog tørstede han lidt efter kød i øjeblikket

øhm, ja, selvfølgelig...
Hun kiggede efter nathan og rejste sig så op.
Hun slantrede hjemmevant rundt i den store spisesal. Det f'øltes næsten som om hun havde været her før, set Nathan før.
En tanke skød gennem hendes hoved, og forsvandt ligeså hurtigt igen. Kunne Nathan være ham der bed hende ??
Nej, det var umuligt, fuldstændig.....

Nathan førte Jack ind i spisesalen hvor Sarah snusede rund. På mystiskvis var der dukket endnu en tallerken op med råt kød.

"Håber du kan lide kvinde, Jack?", sagde Nathan smilende. På bordet var der udover tallerknerne sterinlys, der stod og flammede.

Ved hver af suppe skålene var der 5 forskellige skeer. Nathan valgte sin med omhug og gav sig så til at spise blodet fra den gamle kvinde. Hun smagte ikke specielt godt, men det var godt endelig at få elver igen.

Sarah kiggede op da Nathan dukkede op med endnu en person.
Kvinde? Som i menneskekvinde
Sarah kiggede på tallerknen og så over på Jack. Hun kiggede indgående på ham...
en Varulv ??
Sarah satte sig ned på den plads hun havde fået anvist før og valgte derefter en af skeerne, hun havde kendskab til finere skikke, da hun havde studeret det lidt fra afstand de senere år.

jack satte sig og begyndte at bide i kødet det var dejligt med noget kød det havde han ikke fået på den måde længe "h-hvordan vidste du jeg var varulv" spurte han med munden fuld

Nathan undrede sig over Sarah reaktion. Hun virkede næsten chokeret. Måske var hun vegatar og spiste kun dyr. Hun havde ellers ikke virket sådan. Havde han mon fejl vurderet hende?

"Nej, desværre, Sarah. Det er bare Zitawianer. De smager nu udemærekt. Hende her var nok lidt gammel, men hun smager udemærket". Nathan tog endnu en skefuld. Blodet gjorde ham stærkere. De virkede på ham som stoffer. Det var dejligt. En rus og ro bredte sig over ham. Han elskede smagen af blod. Næste gang ville han måske tage et menneske.

Nathan kiggede på Sarah og forventede at hun ville spise.

Sarah kiggede over på Jack....Du har ulvelignende træk over dig, også på den måde du bevæger dig på. Og så æder du rødt kød
Sarah kiggede på Nathan, han gemte ikke sine tanker særlig godt, man kunne læse ham som en åben bog.
Hun tog en skefuld. Jeg plejede at være menneske, jeg kan stadig huske hvordan det er, det er ikke fordi jeg er særlig gammel. Slap af, det er ikke fordi jeg er veganer el. noget
Hun slikkede sig om munden, lænede sig tilbage i stolen og lukkede øjnene mens hun smilede. Hun tog en dyb indånding.
Gud, hvor var jeg sulten (Tænkte hun)

han kunne godt mærke an var blevet mere pelset og sådan "hva hvor lang tid er der til fuldmåne"

Nathan ignorerede Jack. Fuldmåne? Han var vareulv, det burde han vide. Desuden kom der ikke noget måndeskin nu MIDT PÅ DAGEN. Nathan tog endnu en skefuld. Han kunne mærke det. Han blev skæv af det.

Der løb en dråbe blod ned af kinden på Sarah og Nathan tørrede den kærligt væk med hånden. Nathan smilede lumsk. Endelig en ordentlig kvinde.

"Har ikke været vegetar i mange år snart", sagde Nathan automatisk. Han smilede til hende.

Sarah kiggede over på Jack. Det ved jeg virkelig ikke, og det er midt på dagen xD Det burde du vide, det er dig der bliver til en stor hund Sarah smilede venligt.

Sarah slog øjnene hurtigt ned da Nathan rørte ved hende. Hun hadede når folk rørte ved hende, men det her, det føltes ikke så slemt, hun havde ikke lyst til at dræbe ham for det.
Sarah blinkede et par gange og så op. Har DU været vegetar? Du virkede frastødt ved tanken om at jeg måske var det
Hun virkede ikke irriteret, kun intereseret

Nathan smilede til sarah. Hun lød forundret. Faktisk var Nathan selv forundret. Han smilede og blottede sine to lange, spidse tænker.

"Første gang jeg fik blod, var det menneske", sagde Nathan. Det var ikke blot et menneske, han havde udryddet en lille landsby og lod ingen forlade byen. Han havde slået alle i hjel. Selv børnene. Det undlod han nu at sige.

Nathan følte sig tiltrukket af Sarah. Det var længe siden han sidst havde været sammen med en af samme sinde lag. I sær længe siden han sidste havde været sammen med en så køn.

(Jeg vil seriøst gerne svare det der indlæg...Jack! Hvor er du?! xD)

"jeg er altså ikke god til det med månen det lidt irriterende men hved ingen det " han kunne godt mærke der var lidt galt hans trang blev størrer og han var altså mere pelset end normalt det kunne ikke varer længe

Jo, der er..hm....hun bed sig i læben mens hun tænkte to dage til Hun smilede og kiggede derefter over på Nathan igen.
Sarah holdt op med at smile. Menneske ??Ikke nogen i din familie, right ?....Hun skuppede billederne af sine forældre væk, de gav hende en sær ubehag hun ikke havde følt....siden hun var menneske Du kunne godt virke lidt som den type drillede hun ham med
Hun smilede skævt og grinte let.

At få genopfrisket minderne om sin familie smertede ham. Han kunne ikke huske dem. Han havde ikke været der til deres død. Han havde ikke set dem eller mindedes dem i over tusind år. Nathan vidste dog at Sarah kun havde sagt det for sjovt, så han ville ikke gøre nogen sag ud af det.

"Jeg kendte ikke de første jeg bed". Nathan tænkte over det. Sarah kunne sagtens have været en af hendes ofre. Det gjorte kun hans tiltrækkese af hende større. Blod ruset steg ham måske til hovedet. Nathan tog endnu en ske fuld. *Du så smuk, Sarah* ,tænkte Nathan, men sagde intet.