Afsluttet Jagt

Went havde netop afsluttet sin jagt på en yderst tilfredsstillende måde.
To unge piger havde skudt genvej igennem parken, og de havde været et nemt bytte.
Først havde hun angrebet den ene, knækket nakken på hende. Dernæst sprunget på den anden der stod lammet af rædsel og så sin veninde blive dræbt.

Nu lå ligene af de to piger under et træ, hvis grene nåede helt ned til jorden.
Bag dette 'tæppe' af grene sad Went og slikkede sig om munden.
Et kort øjeblik betragtede hun ligene inden hun rejste sig og forlod træet.
Hun stoppede efter nogle meter og rettede på sit tøj. Kun en smule blod havde angrebet tøjet, men det var ikke noget der ikke kunne gå af med lidt knofedt.
Hun smilede tilfreds og så imod månen.

En latter lød lidt fra blodudgydelsen da en småfuld ung fyr kom daskende. Han var ifført fornemme klæder man sagtens kunne se var alt for fine til at kunne være normalt, at han var herregårdsmand. Hans hår havde han idag yndet af sætte op i en hestehale med et mørkeblåt silkebånd. Leende gik han vidre hen af vejen småsvingende. Sylvester Von Richter, var knægtens navn. DEn adelige Von Richter søn, en af de sidste nulevende bosmere der var tilbage, bare synd at han skyllede hele sit liv væk i alkoholens tåger. I den ene hånd holdt han en flaske dyr hvidvin og i den anden en notesblok. ''Åhh du store sølver måne!'', råbte han mod den store måne, som han satte sig på knæ, men lidt efter dejsede om af grin og tog endnu en tår af sin hvidvin og fortsatte med at slingre hen af vejen.