Indtil den dag... [s] [a]

Kiel lukkede døren bag sig, og smillede til sin seng, fantastisk, han havde ikke gidet trække forhænget fra, og derfor var der direkte adgang, det var aften, sen aften, hvad han havde lavet var det sædvanlige, en ganske almindelig gå tur i måneskinnet. Han kunne dog ikke lade være med at tænke på drengen fra igår, han rystede på hovedet, hvis han ville kontakte ham, så måtte han vel det? Kiel trak trøjen over hovedet, og bestemte sig for at gå tidligt i seng, han kravlede forsigtigt ned under sig lagen, og lukkede de lilla øjne, et nemt offer, en sovende Zitawia, en ulåst dør, og en blottet hals, hvis nattens jægere kom i nat, ville de få et nemt måltid, og noget af det sødeste kød man kunne forestille sig, men heldigvis, var han sikker på, at det ikke ville ske, eller også var han bare godtroende som han plejede? Han lignede trådsalt et barn, måske var han lige så dum som et? næppe.

Charles`s skygge var lang af måneskindet som ramte ham i ryggen, han havde en sort trøje uden ærmer på som sad løst omkring hans overkrop, dog var den stram nok til at vise hans muskoløse træk i grove tag, hans bukser var lavet af blødt silke men de var blevet vævet stramt sammen så stoffet var fast men stadig blødt, hans fødder var dækket af nogle almindelse hvide uldsokker og trukket ned i nogle blanke laksko, udover det hele havde han en lang frakke med krave som han holdte åben.

Han tænkte at Kiel nok allerede var gået iseng men alligevel havde Charles tænkt at den lille elver ikke ville have nået imod en aften visit. 3 små, men lette og direkte bank kunne høres fra hovedøren da charles bankede på.

Kiel hørte de tre hule bank, det var ikke det, men han havde på fornemmelsen at hvis personen ville ham noget vigtigt, gik han ind alligevel, han strakte sin nøgne overkrop, og hev lagnet tættere om sig, han ønskede at sove nu, og hvis det var nogen fra R.F.M. måtte de komme igen imorgen, han rullede om på den anden side, og lod det lange mørke hår sprede sig som tang i vandet, de lilla øjne så intet, de var sløret af en halvdrømmende tistand, samt minderne fra igår, hvor sødt kysset havde været, det kunne være Charles, den tanke slog ham pludselig. Men naaah, sagde hans kloge del, hvis Charles ville ham noget, kom han da ikke så sent, og døren var jo åben.

Kiel havde oprindeligt tænkt sig at låse døren, men han gad virkelig ikke, dette ville nok få ham ud i problemer en gang i fremtiden, men den tid den sorg, ligenu ville han sove! Kiel var et stærkt vanemenneske, og han plejede at sove når det blev mørkt, og NU ville han fandme sove.... der var lige en ting der kunne afholde ham fra hans søvn.

Charles lage sin hånd ned i lommen og klemte lidt om seddlen, minutterne gik langsomt og kan kom med et lille suk for sig selv, normalt ville Charles havde vendt næsen hjemad og så vendte til dagen efter, men hans tanker formede billeder af den unge Kiel, liggende i sin seng, nok fanget i en sød drøm med et lille smil over sine læber imens månelyset fik hans hud til at skinde som virkede tillokkende, nok til at Charles tog omkring dørhåndtaget og åbnede den..

Døren knirkede, og Kiel så sitrende mod dørende, hans øjne sitrede forsigtigt, og ... Charles? Han for op, og rev lagenet op for at skjule sin nøgne overkrop, mens han famlede efter sin trøje med den anden hånd. "Charles... Godaften" sagde han, og forsøgte at bevare lidt værdighed, forsigtigt hev hans trøjen over hovedet, og kom op fra sengen, han ordnede hurtigt sit hår, og smillede til ham, "Jeg sov som du kan se...." hans stemme var ikke undskyldende, bare drillende, udfordrende, som den plejede, de lilla øjne gled over ham igen, smillende, nysgerrigt. Ventendende på hvad han nu ville finde på.

Charles`s smil var på en møde lidt anderledes, som om at det ikke var drilsk men nærmere, charmerende nu"At forlade mig sådan i parken, en slem en du er Kiel", sagde han og klappede let den lidt lavere kiel på kinden"Jeg tænkte jeg ville give et visit siden du gik så brat"

Han smillede forsigtigt, og så tvært på ham, "en slem en? mig?" klukkede han, "er du sulten? har du spist? jeg har mad, øl, vin og chokolade? hvad er du i humør til" grinnede han, og trak den lille sorte stav op af lommen, han regnede ikke med at Charles ville sladre. hurtigt fremmanede han en stol, og et lille the bord, han tog plads i den behageligt polstrede stol, og gjorde en gestus til at han også kunne sætte sig. Han holdt stadig staven i hånden, ventende på hvad Charles mon havde i tankerne, eller i maven, eller hvor han nu havde sine kost ønsker.

Charles lage sine tynde fingre omkring stolen`s ryglæn, trak den ud, satte sig let så der ingen knirkelyde kom fra stolen og trak den ind, normalt ville han havde taget lidt frugt, måske nået kold kylling og fisk men han besluttede og teste den lille elvers evner"..Tja, jeg har egntlig spist og har kun lyst til denne ene lille ting...En friskfanget hummer, kogt og tilberedt med smørsovs, lidt trøfler og nogle grønsager taget direkte fra haven"

Den unge Zitawia klukkede for sig selv, "var der ellers andet?" grinnede han for sig selv, han var vel klar over at han ville teste hans evner, han sagde jo selv han havde spist, han svang staven en enkelt gang, og ud fra ingenting, stod der tallerken med frisk fanget hummer, i en dejlig rød farve, nye grøntsager, og trøfler sågar! Selv vippede han med staven, og en lille skål med chokolade trøfler stod foran ham, hurtigt gik han igang med at spise, som om disse var det vigtigste i hans liv, det var fantastiske. Gud hvor Kiel dog elskede chokolade? det var helt ekstremt så fantastisk det smeltede på tungen!

En let latter unslap Charles`s tynde læber da Kiel proppede sig, den unge dreng var virkelig underholdne, der gik lidt tid inden Charles spiste hvor han bare betragtede den unge dreng men tog dog endelig sin kniv og gaffel og fik med lethed skåret hul på hummerns klør da han ofte spiste det, dog alene

Kiel smillede forsigtigt til ham, spiste han for hurtigt? nå ja, det var jo bare en aften snack, så der var intet at komme efter der! Han smillede for sig selv, og snoede en finger omkring et af de sorte hår. "hvad har du gået og fået tiden til at gå med, siden igår altså.... Udover at arbejde for en psykopat der vil have mig slået ihjel" drillede Kiel, og kunne ikke lade være med at blinke med det lilla øje, det skulle nok blive sjovt at se, hvad end der måtte ske, så ville det ske, han var sikker.

Charles tog et par bider af det overaskende kryderede hummerkød før han lage gaflen og kniven på kors over talerkenen".Miss. Dinerò udfører blot sit job Kiel..Men får at besvare dit spørsmål læste jeg min bog færdig..og..relevante sager som ikke burde nævnes i aften..", sagde han og smilede ikke men så dog roglig ud

Han nikkede smillende, sandt nok, han gad ikke diskutere arbejde nu, han kunne altid følge ham på arbejde, måske se hvordan hans dag gik en anden gang, det vari kke så vigtigt nu. Han gumlede færdig, og åbnede munden for at svare, "Nej det har du nok ret i, jeg har sovet meget... Gået meget, ellers har jeg bare slappet af" han rettede de lilla øjne imod ham, "du er meget afslappet taget i betragtning at du lige er væltet ind i mit hjem, og har fundet mig halv nøgen? Er du træt?" hans stemme var forsigtig, som for at teste grunden, inden han trængte tættere ind.

Charles fik et let smil over sine læber"jeg kan ikke benægte at jeg er lidt døsig her på de sene timer, men..", Charles rejste sig let, gik langsomt op af det korte bord`s kant og stillede sig ved Kiel`s stol og lægnede sig ned, for derefter og presse sine varme læber imod hans øre"..Det er jo også min tur.."

Kiel gjorde først lidt modstand, men fik så en ide, "og hvem siger du har lov til det hva?" sagde han drillende, og prikkede ham i maven, det var ham der bestemte hvornår han ville kysses, og han så billig var han ikke! Eller var han, "spiste vi ikke" trillede han, og lænte sig tilbage i stolen, iikke fordi han ikke havde lyst til ham, men han ville høre ham sige det, han ville høre ham sige at det! de ord, kom så Charles, prik til mig, leg med mig, fortæl mig små løgne, du er jo så god til det, du har sikkert løget for mange kvinder, lyv for mig.

Charles tog en af hans sorte lokker og legede lidt med dem i nogle lange minutter før han rettede sig helt op i ryggen, gav slip i lokken og satte sig ned"Jo..det gjorde vi jo", sagde han og vendte tilbage til maden, hans tanker tænkte nu på andet en maden og Chrles fjernede ikke øjne fra Kiel`s ansigt

Kiel smillede stort og triumpherende, hah! han skulle ikke tro han kunne komme her, og bare gøre som det passede ham, så nem var Kiel absolut ikke! De lila øjne mødte kort hans, i det sekund, stivnede Kiels muskler, så han krammede lidt hårdere om armlænnet, han håbede dog ikke Charles bemærkede dette. "Jamen så spis da mens maden er varm" hans stemme var fjern, som om Kiel selv var et helt andet sted, hvilket han også var, langt langt væk.

Charles løftede let et øjenbryn da han bemærkede Kiel`s greb omkring armlænet et øjeblik blev stramt, men han valgte dog ikke og spørge til det. Miutterne skred langsomt frem i stilhed imens Charles øje kun forlod Kiel får at se ned på sin talerken nu og da, han lod sin gaffel føre det sidste af trøfflerne ind i munden og tyggede den rogligt og slugte.

Kiel smillede forsigtigt, "smagte det?" grinnede han, han havde ingen ide om hvordan det var tilberedt, og så alligevel, magi var et underligt spørgsmål, "spiller du skak? Jeg er fantastisk til det!" spurgte kiel nysgerrigt, måske kunne han vinde et kys hvis han vandt over Charles? Eller måske noget mere, hvem vidste, det var jo hans beslutning, han smillede forsigtigt, og kunne ikke lade være med at tænke på hvordan han ville tvære Charles ud, ikke just en romantisk tanke, men dog kunne det sagtens blive gro bund, for en romantisk aften.

Charles grinede let"ja, maden var yderst god", han trak rogligt stolen ud, tog den lange frakke af og hang den over ryglænet"og ja..et venlidt lille spil skak kunne være hyggeligt", Charles var ikke just mester til skak, men han var heller ikke den dårligste, da han begyndte som sekræter/bodyguard får Dinero havde de ofte spillet ud til de små timer på natten.

Julelys tændtes i Kiels øjne, hvorefter han svang staven, og bang, et skakspil stod nu på bordet, brikkerne var i elphenben og ibenholt. hvid og sort. Han havde lært at det var høfligt ikke at vælge hvid, så derfor fik Charles lov at starte, det ville nok ikke hjælpe ham meget.... "Hvis jeg slår dig skal du blive og sove" drillede Kiel, "men derfor behøver du ikke gøre dig dårlig" han blinkede drillende til ham, og fattede et greb om en af brikkerne, ventende på hvad hans kære Charles ville gøre. Kiel havde spillet skak lige fra barnsben, og ville nemt slå ham, uanset hvor god han gjorde sig...

Charles kom med den lette latter igen"Aftale, men vis jeg vinder, vil jeg have endnu et kys", sagde han med det lette smil over læberne. Charles tog plads ved bordet, strøg en hånd i gennem sit halslange brunehår og tænkte, efter lidt tid tog han omkring sin bonde længst ude til højre og rykkede den et enkelt felt

Kiel fattede den sorte bonde lige foran kongen, og flyttede den to felter frem, efter er par træk, var der placeret en jern hård linje, af bønder, henholdsvist 1 og to felter fremme, dækkende hianden fra sidderne, han smillede forsigtigt, og fattede springeren. Spillet fortsatte, men det var tydeligt at Kiel var en ekspert til dette her, igen og igen fik han lokket Charles i fælder, og langsomt svandt hans tropper ind.
Klik. springeren klikkede imod pladen, og dannede slutningen på Kiels gaffel. "Skak mat" grinnende, strakte han sig, og strøj sig over det lange hår, "endnu et parti? eller var det nok for i aften" drillede han, han kunne ikke lade være, at genopfriske at han rent faktisk havde vundet, det var simpelthen bare... fantastisk underholdning.

Charles smilede let, han tog omkring kongen med sin pegefinger og lage den stille og rogligt ned"Det lyder tillokkende men jeg er nu ret så træt, og vi skal jo lige finde en soveplads til mig?", egntlig var Charles glad får at Kiel vandt selvom det nok allerede var bestemt at han skulle tabe, at tilbringe natten med Denne unge anderledes elver i hans anderledes lejlighed virkede mere intresandt in at tilbringe det i hans eget tomme gods

Kiel smillede for sig selv, og rejste sig så, "der er sengen, hvis du vil have den, så kan jeg bare sove på gulvet" foreslog han smillende, han anede ikke hvad Charles havde i tankerne, "eller du mener måske vi kan være der begge to?" drillede Kiel, der var fordele ved at være telepatisk, især når man skulle finde ud af, hvad folk virkelige intentioner var. Kiel strøj sit sorte hår om bag skulderen, og smillede forsigtigt, skubbende stolen ind.