Broens hemmeligheder

Disen havde lagt sig som et tæppe om jorden, der var ikke længe til at solen stod op.
Sarah sukkede, hun skulle snart hjemad. Hendes hænder var lukket krampeagtigt om rækværket og under hende brusede floden afsted, mens den truede med at rive hende med, tage hende med til ruinerne. Hendes tanker havde truet med at vandre hele natten, men hun måtte ikek lade dem, hun kunne ikke lade dem.
Ingen havde været på vroen siden det sidste kærestepar passerede klokken elleve i aftes, eller.....
De nåede aldrig helt over broen

Solens første stråler tittede frem mellem to små bakker nede i højlandet. damn!
Hun ventede begyndte at blive urolig, se sig til alle sider, hun havde ventet længe, for længe. Hvorfor kom den ***** budbringer ikke?!

Dineró gik panisk og næsten besat imod broen. Hun var iført en kappe der afskærmede omverdenen fra hende. Hun ønskede ikke at blive set på dette tidspunkt, og hun ønskede blot at nå frem til A.M.F's hovedkvarter så hurtigt som muligt.
Hun trådte op på broen, og opdagede først halvvejs ovre, at hun ikke var alene dér. Om kvinden på broen var menneske, vampyr eller varulv, interesserede egentlig ikke Dineró, det eneste der flød igennem hendes hovede var den fandens stav. Det kunne bare ikke være rigtigt. Hun kunne holde det for sig selv, men hvis hun fortalte ham den smarte vampyr om det, kunne det være han ville gøre arbejdet for hende. Måske ville han udrydde den lille provokerende dreng med hundeøjnene... Eller måske ville han derimod arbejde sammen med ham? Måske skulle man slå en handel af med ham? Arg!

Hun standsede fortvivlet op og tog sig til hovedet, som for at holde på det så det ikke faldt af.

Raphael havde valgt at denne aften ikke skulle gå på at arbejde i Lab. nej i dag ville han lade sig selv slappe af og gå sig en dejlig tur. Raphael gik lidt i sine egne tanker om hvordan det hele var gået for sig den gang, og hvordan det fandes serum kunne udvikles igen, hvorfor kunne han ikke huske det hvorfor? Raphael nev sig selv i armen nu skulle han ikke begynde at hidse sig selv op og blive fusteret. Raphael nåede længere ned af stien, som pludselig endte ud i en bro. Raphael havde aldrig været længere ude end broen her plejede han at stå og tænke inde han vendte om og tilbage til lejligheden. Men i dag var der sgu nogen på broen, Raphael besluttede sig for at gå hen på broen og hvor på bænken på den anden side, nu hvor han ikke kunne få sin plads på broen. Raphael begyndte at gå hen mod broen. hna trådte det første skridt hen på broen