Jagten blandt de døde.

Natten havde sænket sig over de stille grave, månen skinnede ned på jorden som dækkede over de døde sjæle, normalt herskede der fred på den lille kirkegård, men det var jo heller ikke normalt at en jæger var løs den nat.

Silver løb let i mellem gravende i modsætning til hendes normale lange hvide kjole, have hun ifført sig en enkel sort, uden ærmer som gik til til knæende, hun havde hvide lårhøje sokker på, et sort bånd omkring halsen, det lange røde hår løst og en gammel men stærk lang kniv som dryppede af blod. Hendes offer den aften ville blive den gamle kirkegårds passer, hans familie var død får længst og hans tid inde i byen gik bare på at købe øl og vin, hun havde allerede gevet ham et sår i skulderen og blodsporet han efterlod på den kolde jord, mixet med lugten af blod, opstempte bare hendes blodstørst.

Akama var ude at jage, selv om han for det meste holdte sine instinkter i skak med dyre kød måtte han indse at et sjældent dødsfald var uundgåeligt. Og i månens lys havde han itaget sig sin fulde form, varulve formen. Hans muskler og knogler var blevet stærkere end hos et normalt menneske... Så at dræbe nogen ville ikke blive et problem inat, alt han skulle huske var at gå efter dem der allerede var gamle og sikkert ville dø inden for de næste måneder... Og da kirkens passer var kendt for at drikke en smule og være gammel stod det tydeligt at han ikke ville level meget længere.

Men da han ankom kunne han med det samme lugtede blod, og metal... Bare tanken om denne dejlige blanding af et våben og blod fik hans krop i hel automatik til at løbe i hast mod lugtens ejermand //altså passeren, ikke blodet på kniven ;P... Killsteal? XD//.

Han lavede et hop på alle 4 lige imod passeren i håb om at overaske ham og få sat en ende op den stakkels mands liv, han overbevidste sig selv om at det var halvt medlidenheds drab for ikke at blive sindssyg over skyldfølelsen

Lugten af blod blew stærkere i varulven`s næse og det var ikke på grund af at passeren var død..endnu. Silvia havde fundet ham op af den gamle kirkemur, normalt holdte hun sig derfra men hans blod havde opstemt hendes tørst får meget, hans hænder var lukket omkring hans fettede skuldre og tænderne var begravet dybt ind i hans hals, hun vidste at varulven hun havde duftet nok ville komme før elelr siden. Hun strøg sit lange røde hår bag øret så det ikke skulle blive fanget i passerens filtret hvide skøg og lod sin tørst overtage..

Akama så samtidigt mens han løb at passeren var igang med at blive udsuget, men det var for sent at stoppe selv om han ville.
det eneste han kunne gøre var at råbe, hvilket var svært i hans form. "Pas på!" Råbte han da han overfaldte passeren og væltede ham, og måske vampyren omkuld med sig.
Savl stod næsten ud af hans mund, han var sulten... Meget sulten enda, han havde ikke spist hele dagen for at være sikker på at fjerne næsten alle beviser...

han løftede en pote/arm og skulle lige til at hakke passerens hals over for at give en hurtig død.
//undskyld det korte svar//

Han mærkede to kolde hænder tager fast omkring hans skuldre og at blive væltet ned af en overmensklig kræft. En spinkel bleg skikkelse med langt rødt hår holdte den større varulv nede og hende isblå øjne så ned i hans og blod dryppede ned af hends blege hals..

//undskyld jeg stiller spørgsmål her XD, men for at være sikker stoppede Silver en fuldt forvandlet varulv der var i fuld gallop med al sin styrke og kræft der kom hoppenede imod hende? XD Eller har jeg misforstået noget? =)//

//ups skrev forkert, min fejl.


Silvia skubbede den allerede døde mand væk fra muren og lod varulven `s angreb ramme hende selvom det var ment for passeren, hun følte vægten blive presset imod hende da varulven ramte hende og den unge varmpyr kvinde blev kastet hen af den kolde jord som skarpede hendes blege krop men det gik hende nu ikke så meget på. Hun kom på bene, lidt rystende, men dog op og stå, hendes blege ben bevægede sig og selvom varulven nok var mere intreseret i at æde hendes offer og hun egntlig var mæt, ville hun ikke gå derfra uden en lille straf imod ulven..

Da Akama havde ved uheld væltet vampyren indså han det var en kvinde, ved ren refleks hoppede han bagund og sænkede sit hoved og sagde i en dyb stemme.
"det må de meget undskylde, men det er ikke nemt at styre sig selv i denne form" Han prøvede at forvandle sig bare en smule tilbage til sin menneskelig form og fik i det mindste forvandlet sig tilbage til et punkt hvor menneskelige træk var tydelige, dog var han stadig dækket af en grå sort pels.
Han kikkede tilbage på offeret der nu var dødt, stadig frisk dog... Han vendte sig hoved tilbage til vampyren og sagde "har de fået hvad de ville have? I så tilfælde håber det er ok hvis jeg tager resterne bag en grav for de næste 5 minutter." Han håbede at vampyr kvinden var en venliger en ligesom Wentawa som han havde mødt tidligere.

Silvia kom med et let suk og løftede hånden som en gestus til at hun tollod det. Hun kom helt op og stå og lod sine isblå øjne bore in i hans"..jeg er skam færdig..men, vis de ville komme tilbage bagefter..ville jeg påskønne det"

Akama slappede af da hun hævede sin hånd, han vidste det betød tilgivelse. Selv om de måske var på ligefod brød han sig ikke om at slås med andre velsignede.
"selvfølgelig, det ville være en fornøjels.." Lige før han havde fuldendt sin sætning forvandlede han sig til sin fulde form. han greb den døde passer og hoppede over en større grav som ville sørge for vampyren ikke skulle se, efter alt var det at drikke blod noget andet fra at skulle spise kødet. Han fortærrede det meste af passeren og da han havde spist sit gravede han hurtigt resterne ned i graven dybt nok til ingen ville opdage det før om et eller flere år.
Han sørgede for at være helt ren før han kom ud fra stenen igen, da han nu var mæt kunne han nemt opholde sin mere menneskelige form.

//undskyld men er nød til at gå nu//

"det er smirgrende at de ville spare mig synet, og at de endag af renset dem..", silvia kikkede mere milt på ham nu og hun tørrrede lidt blod fra fra sine læber.

//undskyld det sene svar//
Akama spyttede i jorden "bare fordi man har begrænset kontrol betyder det ikke at man godt kan tænke selv... Men intet problem" Han så på hende, han undrede sig over hvor gammel hun mon var. Vampyrer havde det med at være meget gamle i forhold til ham.
"navnet er Akama" Sagde han kort, en introduktion var vel på sin plads tænkte han.
han lavede et kort buk før han sniffede i luften for at sikre sig der ikke var nogle mennesker i nærheden.

Hun gjorde et kort nik med hoved og smed nået rødt hår om bag skuldren og ned af ryggen"...Silver Layren er mit navn", sagde hun og rettede de isblå øjne imod ham igen

Akama smilede roligt til hende og bukkede kort "rart at møde dem Silver" sagde han med en af hans finere stemmer.
Selv om det ikke var hans direkte intention så lavede han lidt sjov af at mennesker var så fine i betrækket.
han kikkede rundt på kirkegårde og udså sig en gravsten lige ved siden af dem, han gik hen til den og satte sig roligt på den.
"jeg undskylder igen meget for mit lille uheld, jeg ville ikke skade en med velsignet hehe"