En latter lød lidt fra blodudgydelsen da en småfuld ung fyr kom daskende. Han var ifført fornemme klæder man sagtens kunne se var alt for fine til at kunne være normalt, at han var herregårdsmand. Hans hår havde han idag yndet af sætte op i en hestehale med et mørkeblåt silkebånd. Leende gik han vidre hen af vejen småsvingende. Sylvester Von Richter, var knægtens navn. DEn adelige Von Richter søn, en af de sidste nulevende bosmere der var tilbage, bare synd at han skyllede hele sit liv væk i alkoholens tåger. I den ene hånd holdt han en flaske dyr hvidvin og i den anden en notesblok. ''Åhh du store sølver måne!'', råbte han mod den store måne, som han satte sig på knæ, men lidt efter dejsede om af grin og tog endnu en tår af sin hvidvin og fortsatte med at slingre hen af vejen.