Fulde navn: Romeo Cross, går dog under navnet 'Diablo'.
Køn: Han.
Race: Vampyr.
Alder: 40 år gammel, ligner en i starten af 20'erne.
Udséende: Diablo er 190 cm høj, vejer godt og vel 65 kg, og er af en slank, men smidig, harmonisk, og dog jernstærk krop. Han har lette antydninger af muskler, lange ben og arme, et markant, dog lettere feminint ansigt, der bærer præg af smilehuller, en spids næse, og betagende, kølige blå øjne med grå antydninger. Hans hår er kulsort og står i en skarp kontrast til hans kridhvide hud, der er fejlfri og blød som silke. Han har fyldige læber med tydelige amorbuer, og hans øjenryn er pjuskede, og dog alligevel snor de sig i et slankt bånd. Han går klædt i stilrent, enkelt tøj, som oftest er i mørke nuancer. Det er dyrt, nyt, og oftest skriger det 'bad ass blærerøv'. Diablo har en arrogant, kold, og bad ass udstråling, og nogen vil sige, at hans piercende øjne kan se igennem deres sjæl. Hvem ved? Intet er umuligt, og de farlige glimt i den unge fyrs øjne afslører, at han kan finde på alt, og at intet derfor er umuligt at forvente fra hans side af. Han besidder selvfølgelig de kridhvide, lange hugtænder.
Personlighed: Diablo er med stikord et arrogant røvhul, snedig, forræderisk, manipulerende, ignorrant, koldblodig, intelligent, og klog. Han har komplekser med sig selv ligesom dødelige, og han besidder stadig få, menneskelige følelser. Han elsker dog livet som vampyr, og savner ikke sin tilværelse som menneske. Selvom han ofte filosoferer over hvad fanden han skal lave resten af sit udødelige liv, og til tider ikke forstår hvorfor han er sat på jord, så er han en stor tilhænger af sjov og ballade. Han mener, at fordi han netop er i toppen af fødekæden, så har han ret til at gøre hvad der passer ham. Han tænker sjældent over hvad andre mener og føler, og han er heller ikke bange for en slåskamp, hvis nogen har et problem med ham. Han er utrolig temperamentsfuld, og han bliver let irriteret. Han besidder ikke den gamle, vise, typiske vampyr-fattethed, men han er heller ikke en gammel vampyr. Han keder sig hurtigt, og derfor har han oplevet så meget, som han har, til trods for at han ingen endvidere mål har for sin tilværelse. Han er ikke typen, der knytter sig til folk, dette sker oftest på baggrund af de bagtanker, som han har med de diverse individer, som han kan bruge til noget. Han mener langt fra at alle er værd hans tid, selvom der dog ikke skal meget til at fange hans opmærksomhed. Han er meget nysgerrig og stædig, og hvis man tror at han har manere, så kan man godt tro om. Han kender ingen grænser, for han ejer ingen selv, og dette gør ham uforudsigelig og utilregnelig. Han er realist og atheist, selvom han stadig tit overvejer mulighederne for en gud og djævel, eller en videnskabelig forklaring på hans og andre magiske væseners eksistens. Han har en sarkastisk humor, og er ikke den mest positive mand, som du nogensinde vil møde. Han lever for de kicks, som han blandt andet for ved at udfordrer sig selv, og ved at dræbe, selvfølgelig. Derfor er det måske ikke så underligt, at hans profession er lejemorder.
- Man kan jo ligeså godt tjene penge på dét, som man er blevet født til! Eller genfødt til...
Baggrunds historie: Diablo var ikke altid en vampyr. Før han blev bidt levede han et rimelig ordinært liv. Han voksede op i en stabil familie, sammen med 3 storesøstre, en mor, og en fader. Han tog sig en uddannelse, ligesom alle andre, først gik han på gymnasiet, så flyttede han til storbyen for at studerer jura på universitetet. Inde i storbyen levede Diablo livet med masser af nye oplevelser og udfordringer. Til trods for at han både havde to jobs, og tit var ude at have det sjovt, så klarede Diablo, eller Romeo Cross, som han jo hed dengang, sig godt i skolen. Måske skyldtes det hans lære, professor Mammon, der var en god og opmærksom lære, som Diablo også ofte sås med i sin fritid. Når de færdes i byen på gåture og cafébesøg, filosoferede de sammen, og diskuterede det samfund, som de levede i. Diablo havde ingen endvidere holdning til, om Det Magiske Råd, eller om Det Antimagiske Råd , skulle regere, fordi han i teorien var lidt ligeglad, så længe det gik ham godt. Han havde aldrig stødt på et magisk væsen, og vidste heller ikke, at hans professor skulle vise sig at være ét. Professoren smilte aldrig, var hvid som sne, kold og kontant, men alligevel var han tydeligvis fascineret af sin elev. En aften, da Diablo blev inviteret over af professor Mammon til at nyde et glas whiskey og en dokumentar om en kendt, uløst sag, i tv'et, som de indbyrdes havde diskuteret, afslørede professoren sin sande identitet. Han ville gøre Diablo til sin lærling inde for den mørke levevej. Han behøvede en sjælefrænde til at ledsage ham igennem det evige liv. Diablo var magtesløs, og vågnede op til en helt ny verden. Alt føltes anderledes, klarere for ham. Han kunne sanse verden omkring ham bedre, han følte sig svag, og alligevel stærkere end nogensinde. Han var let som en fjer, da han kom på benene, og hans øjne mødte sin skaber.
Siden da lærte Mammon den unge Diablo alt, hvad han havde brug for at vide som vampyr. Diablo flyttede ind i den store, dyre villa hos sin herre, og studerede videre hos ham, dog nu kun om natten, da Diablo ikke længere kunne færdes ude i solen. Diablos første mord var underligt tilfredsstillende. Han fandt det mærkeligt at dræbe et andet... Nå nej, han var jo ikke et menneske. Hurtigt vendede han sig dog til dette, og han begyndte hurtigt at få smag for det. Han kunne lide jagten, næsten mere end når han smagte byttet. Han kunne lide at lege med 'maden', og gjorde ofte et stort nummer ud af hvert mord. Mammon så dette talent i sin 'søn'. Måske var retfærdighedens vej ikke den vej, som Diablo skulle tage. Hensigten med det studie havde alligevel kun været for at få guldbilletten til de mange penge. Men Diablo kunne tjene langt mere på sit sande kald: at dræbe. Diablo fulgte sin skabers råd. Mammon forudså dog ikke, hvad der skete år senere. Diablo blev en meget eftertragtet lejemorder. Mammon var ikke uden fjender. Hvem ringede Mammons fjender til? Mammons søn. De vidste dog ikke, at Diablo havde nogen form for forbindelse med Mammon, men dette skulle ikke blive en forhindring for den unge vampyr. Hærdet af blod, kold som is, bevægede Diablo sig ud i det sværeste job, som han indtil videre havde haft. Det blev tilrettelagt perfekt. Mammon var stadig uvidende, trods sin indsigt i sin egen, udsatte situation som en ældre, magtfuld vampyr i de udødes verden. Hans fjender ville overtage hans plads i fronten blandt vampyre. Og de fik, hvad de betalte for. Diablo fik myrdet sin skaber, dog ikke uden at lide skade selv. Han fik flere skader, skader, som dog helede med tiden. Han havde nær fået sig selv dræbt, men sejrede til sidst... Så gik pengene ind.
"Hvad kan jeg sige? Jeg havde en god læremester."
Efterdags er Diablo blevet en eftertragtet lejemorder, og han har myrdet nogen nøglepersoner fra Det Magiske Råd et par gange. Dog er der endnu ingen, der har fået den mindste mistanke til den unge, slibrige vampyr.
Familie: Diablo har ikke længere nogen forbindelse til sin familie, eftersom han valgte at bryde forbindelsen til dem, da han var blevet forvandlet.
Status: Single.
Bopæl: Diablo bor ikke langt fra centrum, i den selv samme lejlighed, som Mammon dengang boede i. Han bor ekstravagant, dog er det ikke den eneste bopæl han har. Eftersom Diablos job ikke er helt ufarligt længere, da alle nu ved hvem han er, bor Diablo tit på de dyre hoteller rundt omkring i byen og andet steds, når han har jobs uden for byen. Hans adresse er ikke til at finde nogen steder, eftersom Diablo har flere ID-kort med forskellige navne og adresser, som han dog aldrig har været på i sit liv. Dette er for, at han aldrig vil kunne blive mistænkt for de mord, som han så vitterligt og ofte begår for at tjene til sin luksuriøse livsstil.
Holdning til magi: Diablo er neutral. Så længe han kan gøre hvad der passer ham, så er han sgu ligeglad med, hvad alle andre foretager sig.
Holdning til andre racer: Diablo har intet imod de andre racer, han finder dem dog ikke lige så betydningsfulde, som han finder sin egen race det.
Blodfader: Mammon (NPC), som dog 'desværre' er gået bort.
Emne: The Diablo (Romeo Cross) 
