Parkens stier(alle er velkommne)

Kiel smilte for sig selv, han sænkede sit tyngde punkt, ved at bøje lidt i knæene, og derefter, sprang han igennem luften, hans intention var at gribe om Charles, og vælte ham ned i græsset, og så ellers gå igang med at prikke ham, indtil han indrømmede, eller bare overgav sig. Kiel som den arme sjæl han var, ville ikke gøre Charles noget, og ville nok heller ikke kunne, grundet hans ringe fysik, ville han maks kunne slå luften ud af ham.

Det lignede at Kiel ville opnå sit mål men lige da hans arme var ved at nå charles trådte han let til side så Kiel lanede i græsset i stedet. Charles vendte sig blidt mod ham, vendte ham om på ryggen og satte sig på ham uden og lægge meget vægt på og holdte hans hofte i ro med sine inderlå, han prikker ham så derefter en enkel gang i hoved og smilede stadig"..at angribe nogen imens de ikke kikker, er aldrig høfligt"

Kiel surmulede, "ja det kan du have ret i" mumlede han for sig selv, og forsikrede sig at staven stadig var intakt, hvilket den var, underligt hvad den lille tingest kunne holde til. Han forsøgte at mave sig fri, at vælte om på siden, og igen få herredømmet, hvilket nok ville ske før eller siden, medmindre Charles opdagede hans lille trick. Kiel smillede for sig selv, en plan var begyndt at forme sig i hans sind, han lukkede øjnene i, og begyndte at koncentrere sig, om få sekunder ville 'noget' ramle ind i Charles, ikke hårdt, men nok til at han ville blive kastet af Kiel, så den lille elver kunne få overtaget. Magi kunne være ledt engang imellem!

Charles bragte en hånd ned til hans bløde kind og flappede let på den, han vidste godt at den unge elver havde planlagt nået men han blev dog siddende og smilende, som om han var helt uvist omkring det. Han strammede grebet med sine lår ydligere og lod sit hår dække hans øjne

Dunk. Det noget Kiel havde planlagt dunkede ind i Charles side, og ville nok smide ham af, og et par meter hen af jorden, hvis altså Kiel var heldig. Kiel satte sig hurtigt op, det der sker herfra, bør beskrives i slowmotion, for at det kan opnå den ære det fortjener. Da den usynlige kræft ramte Charles, og han blev slynget af Kiel, Kiel stemte sin hofte imod jorden, og fik deraf stubbet til Charles underliv, kræfter tog fat i Kiel, og hans vægt sammen med Magiens ukuelige evne. Blev hans slynget op over ham, og dunk, pludselig var Kiel øverst. "hva så nu? smarte?" Klukkede han, og prikkede han lige på næsen, og en gang til, og så på kinden, på munden, på halsen. Prik Prik Prik.

Charles lod sin hånd massere hans side med et par fingre i lidt tid da han ændte med den lidt mindre elver på sig. Han havde forudset at Kiel nået ville prøve NOGET, men ikke dette her. Han trak på smilebåndet og lukkede halvt øjne da Kiel prikkede ham i ansigtigt og på halsen"..Det kan være ligemeget, du vil jo bare ødelægge det igen ik?", svarede han med lidt fornøjelse i stemmen

Han grinnede for sig selv, og bøjede sig ned over ham, og hviskede drillende ind i hans øre, "Ja det ville jeg... Dit træk..." klukkede han for sig selv, og kunne ikke lade være med at bide ham drillende i halsen, ikke hårdt, mere drillende, som for at understrege sin pointe. Kiels lange sorte hår faldt ned om ansigtet, og dannede et slør om de to, han havde ingen ide om hvad der skulle der, eller hvad han ville gøre, men uanset hvad, så ville det blive fandens skægt!

Charles mærkede en vis varme i halsen ved Kiels drillende biden, han brugte sine hædner til at tage omkring kiels kinder og førte hans ansigt helt ned så deres næser rørte, han fyldte derefter langsomt sine lunger med luft og pustede direkte op i den yngre elvers åbnde ansigt med et let smil

Kiel smillede for sig selv, lukkede øjnene, fugtede læberne, men hans forventning blev slukket da varm vammel luft blev blæst ud i ansigtet på ham. Kiel åbnede øjnene, og stemte så imod hans arme med sin knæ, og prikkede igen til ham, han ville ikke ty til at puste, det var dog for ulækkert, igen prikkede han, prik, prik prik. "Du ved godt jeg kunne trylle dig om til en frø... ikke? Eller trylle dig fast til jorden? eller til min seng, og så" så gik han igang, med at prikke ham. "prikke dig... og prik og prik prik prik PRIK!" for hver gang ordet gled over hans læber, ramte hans pegefinger hans bryst.

Charles ville grine vis ikke han havde haft sine mannere i orden, han fastholdte blot det roglige smil og lod Kiel prikke ham i brystkassen i nogle minutter hvorefter han lod to fingre glide omkring hans finger og førte den op til sin mund"..prik mig engang til i brystet og jeg bider den af", sagde han i en drilsk stemme og lukkede munden sammen omkring hans finger

Kiel så sig omkring, heldigvis var de alene i parken, hvis nogen så dem sådan her, ville de nok tro noget meget meget forkert om dem. Kiel smillede, og skruede op for charmen, han spillede de lilla øjne op, stak underlæben en smule frem, og blinkede forsigtigt. "Og hvad hvis jeg nu lader være?" spurgte han med spæd stemme, underligt nok gjorde Kiel inden modstand, han havde intet imod at Charles legede med ham, og for et kort øjeblik, glemte han hans sindsyge overordnede.

Charles trak let den yngre elvers finger ud men gjorde det langsomt og kærtegnede den svagt med tungen, da den endelgi var ude holdte han den stadig i et stramt greb"..så er det din tur", sagde han, stadig med det lette smil, over læberne. Charles vidste at vis han havde pige nu og Kiel gjorde sådan ville han nået havde bevimet

Kiel grinnede lidt, og så på sin finger, han smillede for sig selv, og fik pludselig en ide, "luk øjnene, og uanset hvad må du IKKE åbne dem" sagde han, og sad afventende på ham. Han løftede forsigtigt sin hånd, og ud fra ingenting, faldt et lille bitte stykke pergament, med sirlig håndskrift stod der skrevet noget på det. Han krummede det sammen i sin hånd, og så afventende på ham, han lagde hovedet lidt på skrå, præcist som et dådyr der lyttede i vinden, lyttede på jægerne.

Charles grinede let, denne lidt yngre elver som opførte sig som en hyperaktiv 10 årig morede ham virkelig, uden nogen invender lukkede charles let sine øjne og lage sit hoved helt ned i det dugvåge græs

Kiel bøjede sig ned over ham, og kastede et blik på det unge menneske, det bekymrede ham lidt, at mennesket var meget højere og fysiskt stærkere end ham, men han ville nok komme over det. Han smillede for sig selv, og pressede forsigtigt sine læber imod hans, det var meget anderledes end at kysse en pige, det smagte ... anderledes? BEDRE! klart bedre, han trak sig væk fra ham, og stak den lille lap papir med hans adresse ind under hans bluse, hvorefter svang han den sorte stav. Og væk var han.

//out//

Charles åbnede øjne i øjeblikket han mærkede Kiel havde forladt hans brystkasse, han rejste sig helt op, rettede ryggen og børstede det våde græs af fra sin ryg, ben og hår. Hans øjne flakkede ned på papiret der var faldet ud fra hans skjorte og læste det kort, var en invitation?, han smillede for sig selv og genoptog sin gåtur